Guidede ture med fortællinger

Fra området - Als og Sundeved

Spørg nærmere til:

 

Guidede busture i området

Byrundvisninger

Slotsture

Foredrag

Andre Informationer

    Quick Links

 

 

 

Copyright ® 2003 CompanyName.com  

Peter Duus Andersen - Turarrangør & Fortæller -  peterduus@mail.dk

 

                                                                             

Tilbage til  

Fortællinger

Helga dør - 22 år gl. - den 27. sept. 1883 og begraves i Oversø kirke    

I privatejet brev skriver H.M. Tofte, Aagaard. den  28. sept. 1883 til sin ældste datter Valborg i Skårup:” Kjære Valborg. Nu ligger Helga i sin Kiste, hvor hun er smuk i Døden, saa smuk, saa smuk. Ansigtet klassisk. Nu er jeg allerede rigtig glad, Gud Ske Lov, hun har det nu godt. Hvilken smuk død i Faders arme som et lille Barn, med begge Arme om min Hals, først faldt den højre, saa den venstre ned, hun holdt saa længe hun kunde.

Græder mange Taarer, gør jeg dog, men skammer mig derved.

Tirsdag Begravelse, kl. 11. Blot i Mol med Myrter. Siden mere.. Sørg kun ikke, men glæd dig med dine kære. Jeg er stærk, lider ingen nød. En anden gang mere. Jeg har sagt Helga farvel med det sidste Kys. Kisten tilskruet. Vuggepuden og det vatterede Tæppe med i Graven. Hilsen til alle. Kristine og Marie fortræffelige Piger, alle Folkene ligesaa. Din H. M. Tofte.

 

Nogen fjernede Helgas gravsten omkring 1920 – og slog den i stykker!

Mange gravsten over danskere blev fjernet og slået til skærver i den tid. Oversø kirke havde tysk menighed.

 

- en ny sten blev sat op på Oversø kirkegård den 13. juni 1992 klokken 11.           Billede nr. 12 og 13

 

Af  C.B.KARSTOFT

SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT 11/12-92   side 329 - 31

Den 13. juni 1992 afsløredes på Oversø kir­kegård syd for Flensborg en mindesten for Helga Maria Tofte, den ene af de to »sønder­jyske piger«. Ved afsløringen talte bl. a. provst C. B. Karstoft, Flensborg. Her bringes i bear­bejdet form et sammendrag af hans tale.(kortet af)

”Når man slår efter i den gamle kirke­bog i Oversø præstegård, finder man under begravelser 1883 navnet Helga Maria Tofte »datter af gårdmand på Aagaard Hans Mikkelsen Tofte og afdø­de Helene Margarethe, født Bertelsen.

Afdøde var født i Flensborg 16. juli 1861«.

Det sælsomme er den senere tilføjelse med en anden hånd: »Bekannt geworden durch das Bild, »de sønderjyske Pi­ger«, welches die Schwerstern Helga und Walborg Tofte darstellt« - underskrevet Fr. Jessen, den kendte præst i Oversø mellem de to verdenskrige og senere Se­nior for de tyske præster i Nordslesvig. Han, der selv talte landets danske dia­lekt, har villet bevare for efterverdenen, hvad han med sin sans for historie vid­ste: at billedet med de to unge piger havde fået en overordentlig betydning for generationer i vort danske folk. Som symbol på de danske slesvigere, deres trofasthed og udholdenhed, har det fra utalte danske hjems vægge erindret om det tabte land og de landsmænd, som efter 1864 måtte leve bag en grænse, uden for - - - -”

” - - - Da jeg som ung præst for fyrre år siden besøgte Jes Brodersen på Sandgård, nabogården til Ågård, faldt samta­len på de »sønderjyske piger«, som var et kært emne for Jens Brodersen. Han fortalte om de to piger og deres skæbne og om, hvordan den sten, der blev rejst over Helga Toftes grav, en dag var væk og siden blev fundet, i hans version slået i stykker ude på en mark.

Mange år senere - i 1987 - havde vi besøg af den daværende danske kirke­minister, Mette Madsen, som i sin funktionstid som minister gjorde det til en hovedopgave at få bevaret de gamle kulturmindesmærker på alle danske kirke­gårde. Det blev til en lov, og som en del af forarbejdet hertil var hun også her i Sydslesvig og nogle dage med rundt på kirkegårde for at se på gamle grave og gravsten. Her på Oversø kirkegård var nu ikke bare stenen forsvundet, men og­så selve gravstedet for Helga. Det blev til, at Mette Madsen ytrede ønske om, at vi fik rejst den sten igen, og hun gav den første gave på l .000 kr. til, at vi kunne gå i gang.

For et par år siden mødtes pastor Skjødt-Jacobsen, pastor Hermann, den tyske præst her fra sognet, og jeg her på Oversø kirkegård på det sted, hvor gra­ven havde været. Det forløsende ord kom, da pastor Hermann sagde, at det var gammel uret, som skulle gøres god igen.

Idag står stenen der igen. På forsiden - med Helga Toftes navn og data - for­kynder det lille digt fra den oprindelige indskrift alle kristnes påskehåb: »Søn­derjyske Pige hviler her i Dal, indtil Paaskemorgen vi ses i Himlens Sal.« Dette digt var skrevet af Jakob Plaetner, der var garvermester i Flensborg. På bagsi­den forsøger billede og tekst - første vers af Drachmanns digt - at gøre det samme, som pastor Jessen tilstræbte med sin til­føjelse i kirkebogen - at bevare forgang­ne tiders symbolsprog for eftertiden.”

Alle 7 medlemmer af komiteen for projektet stod som indbydere til Afsløringen af den nye mindesten. Knud Morsing, Jens Erik Salomonsen, Helge Krempin, Søren Andresen, Lars Skjødt-Jakobsen, Helmut Schwarze og Chr. Karstoft. Af de søgte fonde støttede også Grænseforeningen.

 

Flensborg Avis havde en mindeartikel på 100 års dagen den 20. April 1923 for Jacob Plaetners fødsel. Hans vers der var sat på den første sten i 1883 blev nu også hugget i den nye sten. I samme avis skriver Arkivar A. Holst Jørgensen i en artikel bl.a.: ”- Jeg spørger nu: Vilde det ikke være en både smuk og tiltalende Maade at hædre den trofaste flensborgers Minde paa ved at  genrejse Stenen med hans jævne, men saa meget mere gribende Mindeord paa ” Den sønderjydske Piges” Grav - -”.

                                                                                                                  Billede nr. 14

P.D.A.’s interview med Chr. B. Karstofte den 25.maj 2006, hvor han fortalte om sin historie bag projektet:” Det skete ved, at jeg en augustdag i 1989 fik en aftale om at mødes med den tyske præst Jessen ved Oversø kirke på kirkegården der. Jeg fortalte ham historien om de Sønderjydske Piger og stenen, der omkring 1920, var blevet fjernet.

Præsten sagde: ” Was wir alles unrecht, müssen wir wieder gut haben” og videre ”Det skal vi snakke lidt mere om” (også

på tysk), og vi gik ind i præstegården, hvor han bryggede os en kop te.

”Nu skal vi se om det passer, hvad du siger” sagde han videre, og så hentede han kirkebøgerne fra årgangene 1870 til 1880.

Den tidl. tyske præst ved Oversø kirke Jessen havde omkring 1930 skrevet i margenen ud for Helgas begravelsesdag: - ”—én af de sønderjydske piger”.

Den tyske præst, min vært, snakkede derefter med sine foresatte, som så gav tilladelsen til rejsning af en ny mindesten over Helga Tofte på samme plads, hvor hendes gravsten tidligere havde stået til 1920.

Jeg fik lavet en komite, for det var jo mig, der kendte historien om Helgas første gravsten fra 1883, der var blevet væk omkring 1920. Det var i 1951, at jeg snakkede med Jes Brodersen, der havde en nabogård til Ågård Højskole.

Jeg svor den gang i mit baghoved, at når tiden var inde, og det ville blive muligt med tyske præster og deres menighedsråds gode vilje – så ville jeg sørge for at få en sten rejst igen.

Det ville være dumt a være alene om det. Det koster jo penge, og så kan vi lige så godt være nogle stykker, der i fællesskab henvender sig til offentligheden. Hele herligheden kom jo så på 20.000 – kr. Stenhuggerfirmaet  Batzlaff Stenhuggeri i Gråsten blev bedt om at sørge for, at fremstille Helgas nye mindesten efter nærmere beskrivelse.”

Chr. B. Karstoft  var den første danske præst i udlandet, der fik en dansk ordination, og det var i den danske kirke Helligåndskirken i Flensborg den 17. dec. 1950 til pr. 1.12.så.-  I 29 år fra 1950 til 1979 var han præst for sognene Tarp, Oversø/Frørup, Jaruplund, Vanderup, Eggebek og Jydebek,

og fra 1979 til Sept. 1993 provst for  Dansk Kirke i Sydslesvig

   Træk fra fortællingen om "De sønderjyske piger"